AMPS

AMPS

AMPS (Assessment of Motor and Process Skills) er et internationalt standardiseret redskab, som måler kvaliteten af motorisk og procesmæssig aktivitetsudførsel i forhold til effektivitet, sikkerhed, selvstændighed og anstrengelse.

Resultatet viser, dels hvilke aktiviteter en person kan klare og dels kan undersøgelsen gentages og vise ændringer i evnen til at udføre aktiviteter over tid.

Undersøgelsen er udviklet til alle mellem 3 og 99 år.

Undersøgelsen foregår ved, at behandleren observerer klienten udføre min. 2 aktiviteter, som klienten selv har valgt. Behandleren  vurderer under observationerne 36 færdigheder. Disse observationer behandles via et computer software program, som udregner det samlede resultat.

Brug af undersøgelsen kræver særlig uddannelse og godkendelse af behandleren.