Borgere med behov for træning/genoptræning

Genoptræning

Ofte kan borgere, efter sygdom og ulykke, med den rette genoptræning blive selvhjulpne i forhold til mange af dagligdagens aktiviteter.

Alle forløb starter med en forundersøgelse og vurdering af den ramte – besøget varer ca. 90 minutter. Der udarbejdes efterfølgende en rapport med et anbefalet antal behandlinger til den ramte og dennes pårørende.

Typisk består træningsforløbene af 2-3 gange ugentligt, afhængig af behovet. En almindelig trænings time varer ca. 60 minutter. Hvis personen og gerne dennes pårørende kan udføre hjemmeøvelser selvstændigt øger det chancerne for at få bedre resultater ud af behandlingen.  Eventuelt kan behandlingerne så mindskes til færre gange ugentligt.

Vurderinger

Der udføres vurderinger bestående af 1-2 besøg for at give enten den ramte eller andre instanser f.eks. kommunernes socialforvaltning en rapport over en persons tilstand i forbindelse med et specifikt aktivitetsproblem. Det kan for eksempel være en AMPS test. Hvert besøg varer mellem 60 – 90 minutter.

Opfølgning

Hverdagsterapeuten tilbyder et opfølgningsbesøg ca. 3 måneder efter afslutning. Her kigges på klientens aktuelle tilstand og fremtidige muligheder – evt. yderligere træningsbehov. Her anbefales det at pårørende og andre vigtige personer i klientens hverdag deltager, såfremt klienten ønsker det.