Har du problemer med daglige aktiviteter

Aktiviteter gennem livet

I størstedelen af livet består dagene af aktiviteter relateret til tre aspekter af tilværelsen: Hjemmelivet, Fritidslivet og Arbejdslivet.

Daglige aktivitet skaber roller og vaner og dermed en struktur, som understøtter menneskets behov for tryghed. Individets daglige aktiviteter er samtidig identitetsskabende.

Mennesket har brug for at være i aktivitet – både når vi er alene og når vi er sammen med andre. Aktiviteter skal forstås meget bredt og kan være alt: Madlavning, personlig hygiejne, rengøring, pasning af børn, spisning, job, sport, vasketøj, strikke, gåture, golf, m.fl.

Det enkelte menneske har altid sin helt personlige og unikke definition af vigtige daglige aktiviteter, som vil afhænge af alder, familie, interesser, uddannelse, job m.m.

 

 

 

 

 

 

Sygdom (både fysisk og psykisk), smerter, ulykker, alderdom, livskriser, livsstil, arbejdsforhold m.m. kan påvirke vores evne til at udføre daglige aktiviteter både i forhold til vores Hjemmeliv, Fritidsliv og Arbejdsliv.

Aktivitetsproblemer

Problemer med daglige aktiviteter kan afhjælpes helt eller mindskes væsentlig gennem træning, genoptræning, smertebehandling, ergonomisk vejledning, indretning, tilpasning af omgivelserne og brug af hjælpemidler, så livet kan leves optimalt.

Fokus i al behandling hos Hverdagsterapeuten er de daglige aktiviteter – at de kan udføres tilfredsstillende, selvstændigt og uden smerter.